Secondhomecare er en indretnings- og servicevirksomhed for bolig- og sommerhusejere i Nordsjælland.
Secondhomecare ejes og drives af Ulla og Peter Rydahl, der er helårsbeboere i Hornbæk. Med baggrund i deres forskellige faglige kompetencer og erfaringer kan de hjælpe dig med at passe på, vedligeholde og forny dit sommerhus. Enten klarer de det selv eller også bruger de deres netværk af lokale håndværkere, men står for planlægning og styring af projektet.
Ideen bag Secondhomecare
På Ulla og Peters gåture ved vandet i Hornbæk slog det dem, hvor mange skønne sommerhuse, der står tomme og ubevogtede og uden at blive holdt vedlige. Tænk hvis man kan få passet på sit sommerhus og holdt det ved lige, mens man er væk. Det var sådan de fik ideen til Secondhomecare. Inden da havde Peter og Ulla selv prøvet mange slags “ombygninger”. Senest da de rev deres næsten 80 år gamle sommerhus i Hornbæk ned og erstattede det med et helt nyt og mere tidssvarende (sommer-)hus. Ulla tegnede selv og styrede byggeriet af det nye hus med masser af sjæl, detaljer og charme, det stod færdigt i starten af 2007.
Indretningsarkitekt i Nordsjælland
Ulla Rydahl er indretningsarkitekt med 25 års erfaring med indretning af store og mindre virksomheder i Københavnsområdet samt boligdesign, indretning og styling af private hjem og sommerhuse. Hun arbejder i dag som freelance boligdesigner og indretningsarkitekt, primært i Nordsjælland og Hornbæk. Ullas mange år i faget har givet hende et godt netværk af håndværkere og leverandører til at udføre sine projekter.
Virksomhedskonsulent Peter Rydahl
Efter mange år som erhvervsleder for forskellige handels- og servicefirmaer, er Peter i dag selvstændig erhvervsrådgiver i ind- og udland.